Pinligt, pinligt, pinligt

Pinligt, pinligt pinligt!

Lad mig sige det som det er: herhjemme prutter vi meget - og gerne rigtig højt og/eller stinkende... Sofus Jógvan og jeg var i Føtex for et stykke tid siden. Som sædvanlig har jeg meget luft i maven og går og smålumrer, efter devisen at det nu engang er bedst at lukke luften ud i stedet for at få mavepine. Uheldigvis er det nogle djævelske små lydløse hørmere jeg der går og smider, og Sofus Jógvan siger lige så højt han kan (sådan føltes det i hvert fald): Puh, hvor her lugter. Moar, har du pruttet? Nej, det har jeg da i hvert fald ikke sagde jeg og og skumlede lidt, mens mit blik søgte rundt i butikken, hvor flere folk stod og kiggede hen efter Sofus Jógvan og mig. Må jeg lugte til din numse? spørger Sofus Jógvan. (Det var sådan en ting han havde på det tidspunkt; at skulle lugte til vores yndige små popo'er, når nogen havde slået en skid). Nej, det kan du tro du ikke må...svarede jeg og Sofus Jógvan stryger om bag mig, løfter op i jakken snøgger ind og proklamerer højt: Jo, det ér jo dig der har pruttet. Puh, hvor du lugter. 

Hvem tror I fik heeeeeeeeeeeeelt vildt travlt med lige pludselig at skulle noget nede i den anden ende af butikken?

Fri, 14 Mar 2008