søndag den 27. februar 2022

Indkaldelse til undersøgelse del 2.


Indkaldelse til undersøgelse, del 2.

Ja, så gik der jo tre uger efter jeg talte med lægen på Amager Hospital, ang. ny henvisning til Sofus Jógvans forundersøgelse. Og hvad er der så sket? Ikke en skid!!! Jeg besluttede mig for, at ringe ind på rigshospitalet, og opspore den afdeling henvisningen fra Amager Hospital blev sendt til. Det gik forholdsvis let, jeg talte kun med tre forskellige afdelinger. Sygeplejersken jeg talte med på børnekirurgisk, kunne godt se, at der var kommet en henvisning - men der stod ikke noget i den om, at lægen på Amager Hospital havde ladet Sofus Jógvan vente forgæves i flere måneder. Derudover nævnte hun selv, at vi da har været vidt omkring med Sofus Jógvan, i forbindelse med behandlingen af denne her forhudsforsnævring. JEP!!! Det kunne jeg kun blive enig med hende i, og sagde venligt, at nu var tålmodigheden også snart opbrugt, da det jo er over et år siden, operationen skulle være overstået. Sygeplejersken skulle hen til en anden pc. for at booke en tid til Sofus Jógvan, så hun ville derfor ringe tilbage hurtigt. Jeg tænkte, om hurtigt hos hende betyder 2-3 dage eller mere, men der gik kun 5-10 min. så ringede hun. Vi fik en tid d. 25. marts i år, så det er bare så dejligt!. (Men det er jo kun til forundersøgelse. Så skal vi jo vente et par måneder på, at vi får brev om en henvisning til operation, og derfra endnu et på måneder på at Sofus Jógvan skal møde til selve operationen. Hvis jeg da kender systemet ret, og alt er som det plejer). Jeg plejer ikke at være så negativ, men jeg er bare så ufattelig træt af, at man altid skal vente, uanset i hvilken del af det danske system man befinder sig i.
Godkendelse til de forskellige faser i forbindelse med adoption: 10 mdr. før adoptionen var i gennem.
Statsamtet i forbindelse med samvær: knap 4 mdr. allerede. Statsamtet i forbindelse med børnebidrag: Knap 4 mdr. nu. At vente på diverse undersøgelser og behandling på forskellige hospitaler. Det eneste der ikke har taget lang tid var Rúnis og min skilsmisse, den tog kun ti dage. Gad vide, hvad der stak den sagsbehandler, siden det skulle gå så stærkt?
Nå, men nu venter vi tålmodigt på d. 25. marts. Det passer med, at jeg selv skal til samtale på den Affektive Klinik på rigshospitalet, 1½ time efter Sofus Jógvan skal til undersøgelse. Så kan vi lige få ordnet to ting, på én gang.

Fri, 14 Mar 2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar