Hellere gal end normal!: 2022

Vigtigheden af at have store højttalere

Vigtigheden af at have store højttalere.

Sofus Jógvan går en del op i dét, at have store højttalere derhjemme. Hvor han har det fra vides ikke med sikkerhed, men vi har en formodning om, at det er fordi vores underbo har store højttaler. Så store at de kan spille rigtig højt, og det gør de da også hver dag. (Ikke at det generer os, for det er som regel god musik han spiller).

Første gang Sofus Jógvan var til fodboldtræning, gik han hen og spurgte sin træner: Hey, Simooooooon... hvor store er dine højttalere? Gæt lige, hvem der stod og lignede et stort spørgsmålstegn, da Sofus Jógvan stillede dette spørgsmål - og gæt, hvem der var ved at kaste op af grin. For feisen da også, hvor kan den knægt stille mange underlige spørgsmål. Ofte ud af det blå - uden vi andre ved, hvorfor han lige kom til at tænke på det givne emne.

19 Feb 2008

Min sygdom og Sofus Jógvans tanker omkring dette

Min sygdom og Sofus Jógvans tanker omkring dette.

Sofus Jógvan og jeg taler ofte om min sygdom. (For de uindviede har jeg en Bipolar Affektiv lidelse og er i medicinsk behandling). Sofus Jógvan ser mig tage medicin og dosere piller i doseringsæsker. Han ved han ikke må røre ved andre folks medicin og respekterer dette. Nogen gange taler vi om, hvad det er pillerne gør for mig og jeg har valgt at forklare det på følgende måde: Min sygdom gør at jeg mangler nogle stoffer inde i hjernen. For at få det bedre og ikke skal ligge på sygehuset så ofte, tager jeg mine piller. I mine piller, er de stoffer jeg mangler i hjernen, og jeg får det bedre, når jeg tager min medicin. Sofus Jógvan ved også godt, at pillerne kan have bivirkninger, og at det hos mig bl.a. er, at jeg sveder enormt meget, ryster på hænderne, tit har kvalme, at jeg hurtigt bliver træt, har svært ved at huske og at jeg har taget meget på - især på maven.

En dag inden han skulle i børnehave, kiggede Sofus Jógvan på mig og sagde: Moar... har du nok af de der... tæpper oppe i hovedet? Øøøøøøøøhhhhh... tæpper? spurgte jeg. Ja, de der så du ikke bliver så syg? Nååååååååååå - stoffer, sagde jeg, og skjulte et lille smil. Ja, stoffer - dem, ja; sagde Sofus Jógvan så. Nårh, hvor er min lille dreng da bare dejlig!. Jamen stoffer og tæpper, det er da også næsten det samme, det kan jeg godt se. Jeg skyndte mig at forsikre ham om, at jeg har det helt godt for tiden, og at jeg ikke skal indlægges lige nu. Jeg kom også med min sædvanlige smøre om, at det ikke er en slem ting når jeg kommer på sygehuset, for dér hjælper de mig rigtig godt. Sofus Jógvan skal nogen gange lige forsikres om, at alt er som det skal være med mig, og det kan jeg da godt forstå. Han har altid taget alt vedrørende min sygdom og indlæggelser utrolig flot - men vi taler også meget om tingene herhjemme. Dette giver ham en vis ro, der gør at han ikke altid går med dystre tanker og frygter for an ny indlæggelse.

Fri, 14 Mar 2008

Pinligt, pinligt, pinligt

Pinligt, pinligt pinligt!

Lad mig sige det som det er: herhjemme prutter vi meget - og gerne rigtig højt og/eller stinkende... Sofus Jógvan og jeg var i Føtex for et stykke tid siden. Som sædvanlig har jeg meget luft i maven og går og smålumrer, efter devisen at det nu engang er bedst at lukke luften ud i stedet for at få mavepine. Uheldigvis er det nogle djævelske små lydløse hørmere jeg der går og smider, og Sofus Jógvan siger lige så højt han kan (sådan føltes det i hvert fald): Puh, hvor her lugter. Moar, har du pruttet? Nej, det har jeg da i hvert fald ikke sagde jeg og og skumlede lidt, mens mit blik søgte rundt i butikken, hvor flere folk stod og kiggede hen efter Sofus Jógvan og mig. Må jeg lugte til din numse? spørger Sofus Jógvan. (Det var sådan en ting han havde på det tidspunkt; at skulle lugte til vores yndige små popo'er, når nogen havde slået en skid). Nej, det kan du tro du ikke må...svarede jeg og Sofus Jógvan stryger om bag mig, løfter op i jakken snøgger ind og proklamerer højt: Jo, det ér jo dig der har pruttet. Puh, hvor du lugter.

Hvem tror I fik heeeeeeeeeeeeelt vildt travlt med lige pludselig at skulle noget nede i den anden ende af butikken?

Fri, 14 Mar 2008

Når jeg bliver voksen, skal jeg have mig en kvinde

Når jeg bliver voksen, skal jeg have mig en kvinde...

...og hun skal føde mig børn. Dette proklamerede Sofus Jógvan en dag vi var på vej ned til børnehaven. Jo, jamen ja - det er da godt at vide... Og så blaprede han videre om, hvor mange børn han skulle have, og hvilke navne de skulle have. En skal hedde Bygge Bob, en anden et vejnavn, en tredie et andet vejnavn osv. osv. Så var det også lige jeg måtte briste knægtens illusion, og forklare ham, at vi altså har noget der hedder en navnelov her i Danmark. Det syntes han var noget tis, men jeg tror jeg fik ham overbevist om, at det nok ikke et så sjovt at rende rundt og hedde Toldbodgade, Tagensvej eller whatever.

Fri, 14 Mar 2008

Indkaldelse til undersøgelse del 2.

Indkaldelse til undersøgelse, del 2.

Ja, så gik der jo tre uger efter jeg talte med lægen på Amager Hospital, ang. ny henvisning til Sofus Jógvans forundersøgelse. Og hvad er der så sket? Ikke en skid!!! Jeg besluttede mig for, at ringe ind på rigshospitalet, og opspore den afdeling henvisningen fra Amager Hospital blev sendt til. Det gik forholdsvis let, jeg talte kun med tre forskellige afdelinger. Sygeplejersken jeg talte med på børnekirurgisk, kunne godt se, at der var kommet en henvisning - men der stod ikke noget i den om, at lægen på Amager Hospital havde ladet Sofus Jógvan vente forgæves i flere måneder. Derudover nævnte hun selv, at vi da har været vidt omkring med Sofus Jógvan, i forbindelse med behandlingen af denne her forhudsforsnævring. JEP!!! Det kunne jeg kun blive enig med hende i, og sagde venligt, at nu var tålmodigheden også snart opbrugt, da det jo er over et år siden, operationen skulle være overstået. Sygeplejersken skulle hen til en anden pc. for at booke en tid til Sofus Jógvan, så hun ville derfor ringe tilbage hurtigt. Jeg tænkte, om hurtigt hos hende betyder 2-3 dage eller mere, men der gik kun 5-10 min. så ringede hun. Vi fik en tid d. 25. marts i år, så det er bare så dejligt!. (Men det er jo kun til forundersøgelse. Så skal vi jo vente et par måneder på, at vi får brev om en henvisning til operation, og derfra endnu et på måneder på at Sofus Jógvan skal møde til selve operationen. Hvis jeg da kender systemet ret, og alt er som det plejer). Jeg plejer ikke at være så negativ, men jeg er bare så ufattelig træt af, at man altid skal vente, uanset i hvilken del af det danske system man befinder sig i.

Godkendelse til de forskellige faser i forbindelse med adoption: 10 mdr. før adoptionen var i gennem.

Statsamtet i forbindelse med samvær: knap 4 mdr. allerede. Statsamtet i forbindelse med børnebidrag: Knap 4 mdr. nu. At vente på diverse undersøgelser og behandling på forskellige hospitaler. Det eneste der ikke har taget lang tid var Rúnis og min skilsmisse, den tog kun ti dage. Gad vide, hvad der stak den sagsbehandler, siden det skulle gå så stærkt?

Nå, men nu venter vi tålmodigt på d. 25. marts. Det passer med, at jeg selv skal til samtale på den Affektive Klinik på rigshospitalet, 1½ time efter Sofus Jógvan skal til undersøgelse. Så kan vi lige få ordnet to ting, på én gang.

Fri, 14 Mar 2008