Kan katte være i lømmelalderen hele livet?
ja, for jeg tror Katongo er indbegrebet af lømmelalder.Katongo, Tongo eller Store Røde som vi kalder ham, er vist i en konstant tilstand af "search, attack and destroy". Katongo er vores store røde hankat på 2 år. Han elsker at pelse Katla, vores lille, let overvægtige hunkat. Hun er en kryster der smider sig på ryggen og skriger, hver gang Katongo kommer hoppende sidelæns, med ståpels, hen imod hende. Når "legen" bliver for voldsom må vi simpelthen give Katongo "stuearrest" indtil han er kølet af - hvilket kan tage lang tid. Han begynder så at gå rastløs rundt, men han klager sig på den mest forfærdelige måde. Men hvad, så får man jo lidt opmærksomhed. En af os, (Peter, Sofus og jeg) render så rundt og leger "racerbane" med Katongo, for at aflaste stakkels lille Katla. Racerbane er en riiiigtig sjov leg, synes Katongo (og det gør vi egentlig også). Vi render fra rum til rum. Menneske efter Katongo fra stue til soveværelse, hvor Katongo fiser op over sengen og os efter. Vi laver maveplaskninger på sengen, hvorefter vi hurtigt rejser os og i galop fiser ind i stuen igen - med Katongo i hælene på os. Gemme er også en populær leg. Katongo er rigtig god til at blive forskrækket og får ståpels men han er også rigtig god til at snige sig ind på os.Ja, ja, det er det glade vanvid herhjemme.
Mens vi tosser rundt ligger Katla som regel i et af vinduerne, i kurven eller foran brændeovnen og ser ud som om hun tænker at vi alle er dybt debile. Eller også foretager hun sin yndlingsbeskæftigelse: at skræme efter mad, så højt og længe at man skulle tro hun er ved at dø.
Hjertelig velkommen til galehuset!
Fri, 02 Oct 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar