lørdag den 18. maj 2013

Robinsonekspeditionen del 3.

 
Robinekspeditionen del 3.
Fredag d. 10. maj 2013
 
Dagens program:
07.15 Vækning
08.00 Flaghejsning og morgenmad
09.00 Morgenandagt og informationer
10.00 Aktiviteter: "Jorden rundt"
12.30 Spisning. Herefter åben TUT
14.00 Aktiviteter: "Jorden rundt" fortsat
17.30 Spisning
19.00 Lejrbål med underholdning
21.30 Godnat for de små. Evt. fri leg for pilte
 
Aktiviteterne fredag var et stjerneløb kaldet "jorden rundt". Et stjerneløb er et løb, hvor der er et centralt punkt børnene vender tilbage til efter hver post. Det vil sige at børnene kun ved hvor den næste post er og ikke flere. Når man kommer tilbage til "kommandocentralen" får løbsdeltagerne af vide hvor næste post er.
Dette løb deltog Rasmus (puslinge/tumlinge-leder fra Højer) og jeg ikke i, da vi havde stået post aftenen i forvejen. I stedet sad vi og fedede den med noget kaffe ved teltene og hjalp hvis det var nødvendigt. Der var selvfølgelig lidt ufred i nogle af geledderne så de tråde måtte vi rede ud. Men ellers var der meget stille.
Dette løb begyndte om formiddagen og fortsatte til hen på eftermiddagen. Posterne var ikke så svære, der var forskellige opgaver der skulle løses. Både formiddag og eftermiddag var der rig mulighed for fri leg (ved teltene, i hallen eller omkring på skolens arealer).

Ved "lejrbålet" underholdt den samme leder som aftenen i forvejen. Han tryllede lidt, lavede lidt sjov og optrådte som Postmand Poul. Der var mange breve i postkassen og vores Piltepiger havde skrevet breve - de gik på: "Vores leder snorker" (og det var så mig. Jeg snorker helt ufatteligt - mest pga. min medicin). "Vi har den ledeste leder for hun/han...". "Postmand Poul er sød" samt andet sjov. En af nabolejrene skrev: "Der er kålorme i Højer/Tønderlejren". Disse kålorme så sådan ud:







Der var selvfølgelig også sange og konkurrencer. Der var kåring af de bedste grupper fra konkurrencerne, og vores pilte vandt titlen: "De frygtløse". Med denne tittel fulgte en stang med et lamineret skilt på. Piltene var meget stolte af titlen og skiltet blev plantet ved vores lejr.

Ungerne legede lidt i hallen efter lejrbålet men fortrak egentlig hurtigt til teltene, hvor de selvfølgelig snakkede lidt og faldt i søvn.

Se mere om Robinsonekspeditionen del 4 i næste indlæg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar