onsdag den 26. december 2012

At forene det kedelige, nødvendige og nyttige med det behagelige

18.06.2007

Puha - Peter og jeg er jo begyndt at træne i Fitnessworld for ca en måned siden. Det er egentlig gået ret godt med at træne... lige indtil min ryg begyndte at bøvle igen. Den har ellers artet sig i et par år nu, men jeg har måttet finde trochanterbæltet frem igen. Øv. Det giver mig heldigvis ikke flere bildæk når jeg har det på - for hvis det gjorde det, kunne det da godt være det var lidt træls! Jeg har derfor ikke været så flittige henne i centeret, men besluttede i dag, at jeg ville gøre et forsøg på fedtforbrænding. Jeg tog min Harry Potter bog nr. 5 med derhen (skal lige have genopfrisket handlingen. Har ikke læst nr. 6 endnu og 7'eren kommer jo snart). Jeg svang mig op på en sofacykel - en af dem hvor man sidder i et sæde med ryglæn og armlæn - og begyndte at cykle derud af mens jeg læste. Første gang jeg kiggede op fra bogen havde jeg kørt 15 min. Hold da op, jeg troede kun jeg havde kørt i fem minutter. Jamen det er da vejen frem. Sikke mange bøger jeg kan få læst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar